11 ud af 10 har det her som den største udfordring

Ja du læste rigtigt, jeg skrev 11 ud af 10...

Hvordan kan det lade sig gøre, tænker du måske? Det kaldes at overdrive, jeg ved det godt, og det var nok mest af alt for at fange din opmærksomhed og få dig til at stoppe op et øjeblik og spørge dig selv om du farten havde opdaget at det var 11 ud af 10 og ikke omvendt jeg havde skrevet? Var du nødt til lige at gå tilbage og tjekke efter?

Sandheden er at jeg ikke giver ret meget for statistikker som denne, da jeg altid ville kunne få tallene til at tale mit budskab hvis bare jeg manipulerer dem rigtigt. 

Men det viser også, at vi har en tendens til at overse vigtige detaljer, når vi læser. Og du skal ikke være hård ved dig selv, hvis du var en af dem, der måtte tilbage og tjekke efterfølgende. Ret mange ville nok have overset detaljen i første omgang, og det er der faktisk en grund til. Vores hjerner er så smart skruet sammen at vores verdensbillede farver den verden vi ser på, så den matcher det billede vi allerede har. Og du havde nok en forventning om at overskriften var formuleret logisk og korrekt, derfor så du den logiske og korrekte udgave i første forsøg.

Vi overser skilte, der er lige foran os og vi opdager ikke når bogstaverne har byttet plads, hvis bare første og sidste bogstav står rigtigt (der er forsket en hel del i dette).

Ligesom vi overser at der er 11 mennesker ud af 10, der har et væsentligt problem til fælles, så overser vi også at lytte til vores intuition, når vi begiver os ud blandt andre mennesker. Vi stoler på dem vi kender, blot fordi vi kender dem - og vi nager mistillid til fremmede baseret på tidligere erfaringer. Kort fortalt, så er vi mennesker komplet irrationelle væsener, der går og praler med hvor logiske vi er.

(Hvis du vil have nogle eksperters ord med på vejen om dette fænomen, kan jeg klart anbefale dig at læse bogen Personlig Indflydelse af Morten Mønster, den er simpelthen herlig hele vejen igennem)

Hvis du derimod har det helt fint med at være verdensmester i at overse vigtige detaljer, så klik bare videre nu, der er alligevel ikke mere fra mig i denne omgang.

Hav det godt, til vi skrives ved igen.

Heidi Holm Kristoffersen

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!