Krop

Kender du den der følelse af at det hele bare sitrer? Som om alle cellerne i kroppen på én og samme tid besluttede sig for at have en lille glædesdans?

Sådan har jeg det hver gang jeg har bevæget mig lidt ud af komfortzonen. Altså bare et lille forsigtigt kig ud af min trygge hule, jeg normalt gemmer mig i. Jeg ville ønske jeg kunne sige med stålfast stemme

"Jeg er færdig med at gemme mig! Ikke mere skjule mig bag facader og lukkede døre! Nu er det på tide at vise verden den jeg er, og være me…

Det er umuligt, sagde tvivlen stålfast. I en forfærdet tone mindede tvivlen mig om at det jo var helt håbløst at sætte sejlene for at drage ud mod det her nye land, vi kalder Entreprenoria. Du kender jo ikke vejen, og der er ikke tid nok til at du kan lære alle de ting du har brug for, for at lykkes med din rejse. Du mangler at lære så meget før du er klar til at rejse, kan du ikke se det? Tvivlen sidder uroligt og rokker frem og tilbage. På den ene side ved vi jo begge to godt at tvivlen har re…

Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte det her indlæg, da jeg egentlig gerne vil fortælle en historie, der understreger noget som jeg har skrevet om i min nye e-bog, som fås som freebie hvis du skriver dig på mit nyhedsbrevs liste. Bogen er bare ikke udgivet endnu, så jeg sidder her og tumler med ideen om hvordan jeg så skal komme ind på emnerne, som jeg gerne vil ind på. 

Jeg kunne jo godt bare skrive min historie og så lade blogindlægget leve sit eget liv - ligesom bogen får sit eget liv, når…

Når jeg går i gang med mit blog-indlæg har jeg altid en eller anden ide om hvad temaet er. Det kan være inspireret fra en af mine egne indsigter, det kan være noget jeg har læst et eller andet sted eller noget som nogle har sagt. Indtil videre har det været sådan, måske fordi jeg havde en ide om at jeg da ikke kan have en blog uden at have en eller anden form for rød tråd at følge. Noget som mine læsere (hvis der overhovedet er nogle) kan forholde sig til og jeg ville vide hvad det er jeg skrive…

Jeg vejer for meget. Mit BMI, mit tøj og mit spejl fortæller mig den samme historie. Jeg er for tyk og jeg bør tage mit helbred alvorligt. Når denne virkelighed rammer mit bevidste sind, bliver en kædereaktion af tanker sat i gang og det føles som om jeg bliver slugt af følelsen af at være en fiasko, en doven tøs der burde komme i omdrejninger med det samme og gøre alt hvad hun kan for at komme af med den der topmave og de blævrende lår. Det er virkelig ikke en rar følelse, når disse tanker over…

Jeg sidder her på min sofa, det er tirsdag aften og min hjerne spænder ben for mig igen. Jeg har den her ide om hvad det er jeg gerne vil skrive om, og selvom jeg forsøger at lade ordene komme som de gerne vil, så kan jeg også godt mærke at der er noget, der blokerer. Jeg leder forgæves efter den her følelse af at være i flow, den er svær at sætte ord på og mindst lige så svær at tvinge frem. En følelse, der kommer når hjernen er fokuseret men samtidig afslappet. Hvor ordene flyder frit fra et…

For helvede, Heidi, nu gjorde du det igen! Hvornår lærer du at tænke dig om før du taler? Det er altså bare op ad bakke, du ved jo godt bedre end at give dig i krig med at overbevise andre om noget som helst, de lytter jo ikke til dig hvis ikke de er klar. Og hvem tror du egentlig du er, sådan går og tror du kan lære andre noget om at være lykkelig - du er det jo ikke selv. Altså i hvert fald ikke hele tiden, og hvis du skal gøre dig nogen forhåbninger om at gøre bare den mindste lille forsk…

At trække stikket kan udefra godt se ud som om jeg gav op. Og på en måde gjorde jeg også, men ikke sådan som man skulle tro. Det var ikke livet jeg gav op på, snarere tværtimod. Jeg gav op på hele konceptet som det meste af vores velfærdssamfund er bygget op på, arbejdsmarkedet i fokus. Det er hele vores omdrejningspunkt, lige fra vi bliver kastet ind i institutionsræset fra barnsben. Ja det holder aldrig rigtigt op, for selv dem, der når pensionen, bruger utroligt meget tid på at fylde tomrumme…