Kr. 7.451,- i sponsorat (til min egen virksomhed)

Så meget har jeg brugt det sidste år på at have Simplero, hjemmesider og canva pro. Alt sammen fordi jeg drømmer om at få gang i min business.

Ved siden af har jeg brugt masser af timer på serier, film og at spille på min iPad (som jeg investerede i for at gøre det lettere og sjovere at arbejde).

Der er to veje jeg kan gå

Jeg kan erkende at min motivation og/eller evner bare ikke rækker til at skulle få succes med at skabe mit verdensfirma og kaste håndklædet i ringen. Opsige det hele og bruge de penge til noget mere fornuftigt.

Det er nemt at blive lidt slukøret når jeg tvinger mig selv til at se en hård virkelighed i øjnene; jeg har spildt en masse penge (som jeg ikke har) og brugt alt for meget tid på overspringshandlinger.

Æv.

At lære af det er den anden vej

Hvis vi for et kort øjeblik tager mulighedernes briller på, så kan jeg se at jeg alligevel har fået bikset noget værdifuldt sammen hist og pist.

Jeg kan se at den ene hjemmeside, den der hedder hejbehandler.dk, faktisk har et potentiale til at blive rigtig god. Jeg er langt fra færdig med den, men det jeg har lavet på den, imponerer mig.

Og det kan jeg kun sige fordi jeg ikke har rørt den i et halvt år. Den fik lov at komme lidt på afstand og jeg kan se på den med nye øjne og virkelig se værdien i mit arbejde.

Tid gør altså bare noget.

Jeg tror vi er mange, der er lidt for hurtige til at vælge vej nummer ét på livets vej.

Er ikke dygtig nok (endnu)

Jeg kan jo kun tale for mig selv, når jeg siger at jeg giver op, når jeg føler jeg ikke er dygtig nok til det jeg gerne vil.

Jeg øver mig i at tilføje ordet endnu efter den sætning.

Det lille ord giver mig mit håndklæde tilbage.

Når jeg møder en mur, er der noget jeg har brug for at lære.

Udefra ligner det at jeg er ubeslutsom og zigzagger hen ad livets vej.

Indeni er sandheden klar og tydelig. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning.

Stop op, lyt og juster

Der er faktisk en tredje mulighed, som har taget tid at lære at få øje på. Det handler om at vælge fra.

Undervejs på min rejse er der rigeligt af læringsøjeblikke. Du ved det der aha-øjeblik hvor noget nyt går op for én.

En vigtig erkendelse er guld værd.

Konsekvensen er ofte, at noget bliver valgt fra.

Aha-øjeblikkene giver mulighed for at justere på retningen undervejs, men det kræver mod at give slip på noget, som jeg har lagt både tid, penge og kræfter i at udvikle.

Og det kan gøre ondt at give slip på ens hjertebarn.

Men det er nødvendigt, at turde give slip på det gamle for at give plads til det nye.

Det er ikke det samme som at give op eller kaste håndklædet. Det handler om at lade tingene ligge og give det tid til at gro i en sund hastighed.

Som eksempel kan jeg nævne at jeg i dag (med vilje!) efterlod mit dyreste værktøj af dem alle ligge derhjemme; min iPad pro (som var købt til at kunne skrive blogindlæg som dette på).

Dette blogindlæg er skrevet på telefonen i mine notes-app, mens jeg sidder i toget på vej på arbejde.

Havde min iPad været her, havde jeg nok siddet og spillet på den nu i stedet for at skrive.

Et lille skridt gør faktisk tit en ret stor forskel!