Maskinrummet

Kender du den der følelse af at det hele bare sitrer? Som om alle cellerne i kroppen på én og samme tid besluttede sig for at have en lille glædesdans?

Sådan har jeg det hver gang jeg har bevæget mig lidt ud af komfortzonen. Altså bare et lille forsigtigt kig ud af min trygge hule, jeg normalt gemmer mig i. Jeg ville ønske jeg kunne sige med stålfast stemme

"Jeg er færdig med at gemme mig! Ikke mere skjule mig bag facader og lukkede døre! Nu er det på tide at vise verden den jeg er, og være me…

Det skulle man nogle gange tro, hvis man altså lyttede til de dersens tanker, der kører på fuld hammer. Sygdom, økonomi og relationer, der er ude af balance, giver mig ofte god grund til at gå i panik. Shit, hvad nu hvis... yep den er god nok, det er sådan det hele starter.

Men jeg er ikke ved at dø. Jeg har det faktisk utrolig godt, når jeg sådan lige mærker efter. 

Det er bare ikke altid jeg liiiiige får taget mig den der famøse tid til lige at mærke efter, så jeg kører på rutinen. Den holde…

Når tiden flyver hurtigere end lyset, så er det svært at følge med. Der er flere ting, der undrer mig ved vores måde at leve på. Det ene er at det lader til at hastighed bliver anset som værende en værdifuld kvalitet at måle efter. Hurtigt er godt, med lynets hast endnu bedre. Men hvad så med os, der bare trænger til at sætte farten ned? Hvilken del af verden passer vi ind i?

Jeg elsker at gå. Den der følelse af at kunne gå og nyde turen undervejs er bare fantastisk. Jeg kunne gå i evigheder, j…

Vi er altså lidt skøre os mennesker. Vores verdens idealer er baseret på målbare resultater og alligevel sukker de fleste af os efter noget mere. Noget dybere. Måske det er fordi vi inderst inde godt ved at der er mere i livet end penge, tid og mål. Livet sker når vi er i gang med at lave andre planer. Vi sætter kloge mennesker på en piedestal som var de guder, og dem der ofrer deres liv for andre bliver omtalt som helte. Hvad så med alle os andre helt normale mennesker?

Jeg føler mig i hvert f…

I søndags afholdte jeg min første live workshop med Det Lille Skridt. En workshop som jeg helt indtil fredag aften var i tvivl om hvorvidt jeg skulle gennemføre eller ej. Tvivlen havde stille og roligt sneget sig ind i mit system og overtaget roret igen. Heldigvis ved jeg efterhånden godt at jeg i den tilstand ikke er stand til at tage en beslutning som jeg ville turde stole på. Det har taget mig en del års øvelse i at spørge om hjælp, men heldigvis har jeg nogle omkring mig, som kender mig så g…

Det er umuligt, sagde tvivlen stålfast. I en forfærdet tone mindede tvivlen mig om at det jo var helt håbløst at sætte sejlene for at drage ud mod det her nye land, vi kalder Entreprenoria. Du kender jo ikke vejen, og der er ikke tid nok til at du kan lære alle de ting du har brug for, for at lykkes med din rejse. Du mangler at lære så meget før du er klar til at rejse, kan du ikke se det? Tvivlen sidder uroligt og rokker frem og tilbage. På den ene side ved vi jo begge to godt at tvivlen har re…

Prøv at forestille dig et træ. Grene, der rækker deres arme ud i luften eller op mod himlen, mens rødderne ligger skjult under kærlig beskyttelse af den mudrede jord. Blade, der danser i vinden, nogle stadig forbundet til deres grene, andre danser frit i vinden. You get the picture. 

Det var det billede, der viste sig for mig under en samtale jeg havde med en veninde, der har brugt år på at forstå hvorfor hun tænker som hun gør. Altså negativt synes hun selv, og jeg kan så godt relatere til hen…

Jeg tog en dosis af min egen medicin i dag. Nogle gange tænker jeg at jeg burde være meget bedre til at få tingene gjort, når nu jeg går ud og fortæller omverdenen at jeg har det her værktøj, som bare virker. Men bare fordi jeg ved det virker, så er jeg jo stadig blot et menneske af kød og blod, med samme urgamle indstillinger som alle andre. Indstillinger, der sørger for at afholde os fra farer, men i dag oplever vi bare farer konstant og hele tiden - fordi vi selv skaber dem med vores tanker. …

Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte det her indlæg, da jeg egentlig gerne vil fortælle en historie, der understreger noget som jeg har skrevet om i min nye e-bog, som fås som freebie hvis du skriver dig på mit nyhedsbrevs liste. Bogen er bare ikke udgivet endnu, så jeg sidder her og tumler med ideen om hvordan jeg så skal komme ind på emnerne, som jeg gerne vil ind på. 

Jeg kunne jo godt bare skrive min historie og så lade blogindlægget leve sit eget liv - ligesom bogen får sit eget liv, når…

Når jeg går i gang med mit blog-indlæg har jeg altid en eller anden ide om hvad temaet er. Det kan være inspireret fra en af mine egne indsigter, det kan være noget jeg har læst et eller andet sted eller noget som nogle har sagt. Indtil videre har det været sådan, måske fordi jeg havde en ide om at jeg da ikke kan have en blog uden at have en eller anden form for rød tråd at følge. Noget som mine læsere (hvis der overhovedet er nogle) kan forholde sig til og jeg ville vide hvad det er jeg skrive…