Maskinrummet

Jeg vejer for meget. Mit BMI, mit tøj og mit spejl fortæller mig den samme historie. Jeg er for tyk og jeg bør tage mit helbred alvorligt. Når denne virkelighed rammer mit bevidste sind, bliver en kædereaktion af tanker sat i gang og det føles som om jeg bliver slugt af følelsen af at være en fiasko, en doven tøs der burde komme i omdrejninger med det samme og gøre alt hvad hun kan for at komme af med den der topmave og de blævrende lår. Det er virkelig ikke en rar følelse, når disse tanker over…

Jeg sidder her på min sofa, det er tirsdag aften og min hjerne spænder ben for mig igen. Jeg har den her ide om hvad det er jeg gerne vil skrive om, og selvom jeg forsøger at lade ordene komme som de gerne vil, så kan jeg også godt mærke at der er noget, der blokerer. Jeg leder forgæves efter den her følelse af at være i flow, den er svær at sætte ord på og mindst lige så svær at tvinge frem. En følelse, der kommer når hjernen er fokuseret men samtidig afslappet. Hvor ordene flyder frit fra et…

For helvede, Heidi, nu gjorde du det igen! Hvornår lærer du at tænke dig om før du taler? Det er altså bare op ad bakke, du ved jo godt bedre end at give dig i krig med at overbevise andre om noget som helst, de lytter jo ikke til dig hvis ikke de er klar. Og hvem tror du egentlig du er, sådan går og tror du kan lære andre noget om at være lykkelig - du er det jo ikke selv. Altså i hvert fald ikke hele tiden, og hvis du skal gøre dig nogen forhåbninger om at gøre bare den mindste lille forsk…

At trække stikket kan udefra godt se ud som om jeg gav op. Og på en måde gjorde jeg også, men ikke sådan som man skulle tro. Det var ikke livet jeg gav op på, snarere tværtimod. Jeg gav op på hele konceptet som det meste af vores velfærdssamfund er bygget op på, arbejdsmarkedet i fokus. Det er hele vores omdrejningspunkt, lige fra vi bliver kastet ind i institutionsræset fra barnsben. Ja det holder aldrig rigtigt op, for selv dem, der når pensionen, bruger utroligt meget tid på at fylde tomrumme…

Det er som om ordene ikke længere vil skrives. De er flygtige, som skyer, der danser hen over himlen. Mig, der ellers aldrig har haft problemer med at formulere mig, sidder og kigger tomt ud i luften mens jeg forsøger at gribe den næste tanke. Det er ikke som i gamle dage, hvor jeg konstant forsøgte at skrive det helt rigtige, eller det bedste af det bedste - jeg slås ikke med min pertentlige og overambitiøse perfektionist. Det er derimod i den anden boldgade. Alt inspirerer mig. Mulighederne …

I en verden, hvor vi efterhånden kan alt, er det til tider ret svært at vælge hvad det er vi skal kaste os i krig med. Lange to-do-lister oversvømmer mit bord, af den simple årsag at hvis jeg ikke skriver dem ned, så flyder de bare kaotisk rundt i mit hoved. Der er så mange ting, jeg gerne vil, men jeg kan bare ikke gøre det hele på én gang.

Det handler om balance

Der er mange, der har det som jeg, og går rundt med en masse drømme, som aldrig rigtigt bliver til noget. Mest af alt fordi vi fø…

Øj hvor vi jagter lykken rundt om i manegen. Når vi har weekend, så skal vi nyde den fuldt ud. Og når ferien oprinder, så skynder vi os og få mest muligt ud af den. Måske satser vi på at når vi møder den eneste ene, så bliver livet bare herligt at leve. Smil til verden og verden smiler igen. Bullshit! Ja undskyld mit sprog, men selvom jeg forstår meningen med frasen opover, ja så bliver den som så mange andre floskler og udslidte talemåder brugt til at dække over noget som vi ikke vil se i øjn…